Frise på altertavlen i Kallerup Kirke med bebudelse, nedtagning af korset og opstandelse. Tavlen er udført af Axel Poulsen i 1936.

Påsken i billeder fra Thy

Dér ligger de som perler på en snor, kirke ved kirke fra Helligsø i syd til Arup i nordøst. Der er 60 kirker i Thy; heraf er størstedelen opført i den tidlige middelalder, dvs. en gang i 1100-tallet. De er alle opført som Guds hus, men hver eneste er også et sandt kunstkammer.

Påskeugen begynder i dag, palmesøndag. Det var den dag, Jesus red ind i Jerusalem på et æsel og blev hyldet af folkemasserne, der lod ham ride hen over deres kapper og de grene, de havde taget fra træerne langs vejen.

Skærtorsdag spiste Jesus påskemåltid med de 12 disciple. Det var samtidig et afskedsmåltid. Samme aften blev han forrådt af Judas, der for ussel mammon havde ladet sig bestikke til at udpege Jesus over for ypperstepræstens håndlangere.

Langfredag begyndte med et smertefuldt og forhånende forhør hos den romerske præfekt (statholder) Pontius Pilatus. Jesus blev beskyldt for at være oprører, og den beskyldning kunne Pilatus som romersk embedsmand ikke sidde overhørig. Forhøret endte dog med, at Pilatus anså Jesus for ufarlig, men for at få fred i Jerusalem lod han ham alligevel korsfæste; det skete iflg. Markusevangeliet i den tredie time, dvs. omkring kl. 9.

Sent samme dag blev Jesus taget ned af korset. En stund sad hans moder Maria og holdt om sin døde søn - motivet kaldes pietà - og derefter blev han lagt i et gravkammer.

Tidligt søndag morgen gik Maria Magdalene og en anden kvinde ud til graven. Her blev de til deres store overraskelse - og glæde - mødt af en engel, der iflg. Matthæusevangeliet sagde: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde."

Lad os nu tage på forårsvandring ud i Thys kirker for at se på nogle centrale begivenheder i påskeugen, der samtidig viser os mere end 800 års kunsthistorie.

Kallerup Kirke har en gylden altertavle fra 1936, og øverst er der en smal frise, som viser de tre centrale begivenheder i Det Ny Testamente: til venstre ses bebudelsen, hvor englen Gabriel meddeler jomfru Maria, at hun skal føde verdens Frelser; i midten tages Jesus ned af Korset, og yderst til højre fortæller en engel de to kvinder, at Jesus er opstået fra de døde.

Den sidste nadver skærtorsdag kan ses i mange kirker, men den måske fornemmeste fremstilling findes på den overdådige altertavle fra renæssancen i Jannerup Kirke. Altertavlen har flere motiver med tilknytning til påskeugen; vi vil her sætte fokus på den sidste nadver. Jesus sidder centralt placeret ved bordet med hånden løftet til velsignelse, medens disciplene taler og gestikulerer. Der er liv og dybde i det billede, men en enkelt person udskiller sig fra de øvrige. Det er ham i forgrunden til højre, der vender sig bort, medens han knuger hånden om en pose penge. Han vil ikke fotograferes til denne avis! Hvorfor? Det fremgår af kalkmaleriet fra Heltborg!

Den sidste nadver på altertavlen i Jannerup Kirke. Altertavlen er skåret i 1648 af den dygtige træskærer Peder Jensen Kolding, som havde værksted i Horsens.

Kalkmaleri af Judaskysset i Heltborg Kirke fra omkring 1575-1600.

For i Heltborg Kirke er der bevaret et fragment af en større dekoration på nordvæggen. Nu er det skærtorsdag aften, og Jesus er søgt ud på Oliebjerget. På et tidspunkt ankommer Judas med nogle bevæbnede folk, der skal arrestere Jesus. Judas er så ussel, at han ikke engang kan tage sig sammen til at udpege Jesus, men han kysser ham, som var de verdens bedste venner. Ikke sært, at Jesus ser noget skeptisk ud på kalkmaleriet.

Tidligt langfredag er Jesus i forhør hos den romerske præfekt Pontius Pilatus. Præfekten havde helst ladet en morder som Barabbas korsfæste, men folkemassen, som fem dage tidligere havde hyldet Jesus, krævede nu, at han skulle korsfæstes. På et tidspunkt lader Pilatus Jesus hudstryge, dvs. piske, i håb om, at det vil være nok til at tilfredsstille folkemassens blodtørst.

Det er det, vi ser på et maleri på pulpituret bagest i Hundborg Kirke. Medens en kollega binder et bundt ris sammen, er en soldat i færd med at piske Jesus med både ris og knut, dvs. en pisk med læderremme og stjerneformede metalkugler. Jesus selv er lænket med håndjern til en lille søjle. Maleriet er udført af Jens Jensen Thrane i 1708. Thrane, der stammede fra Fussingø mellem Viborg og Randers, er den maler, som har efterladt sig flest spor i egnens kirker.

Jesus piskes langfredag på pulpituret i Hundborg Kirke. Maleri af Jens Jensen Thrane fra 1708. Thrane forsyner gerne sine malerier med et lille digt; her i Hundborg læser vi: "Pilatus Barabbam den Mordere Løsgifuer, Men Jesus effter Folckits raab hudd-strøget bliver."

Blandt de mange gengivelser af korsfæstelsen i Thy er der en dramatisk fremstilling i Hunstrup Kirke. Altertavlens træværk er et renæssancearbejde fra sidst i 1500-tallet, medens maleriet af korsfæstelsen er udført i begyndelsen af 1700-tallet. Maleren er formodentlig den samme Thrane, som udsmykkede pulpituret i Hundborg.

Maleri på altertavlen i Hunstrup Kirke fra omkring 1600. Maleriet er formodentlig udført af samme Thrane, som har lavet malerierne på pulpituret i Hundborg. Baggrunden dannes af uvejr og bjerge; en engel svæver ved siden af den korsfæstede med sejrskrans i hånden; ud af Jesu side springer vand ned i en døbefont og blod i en alterkalk. Til højre for korset ses en kvinde med olielampe og en neger med fyrfad, medens en præst står til venstre; et skriftbånd ved præstens mund lyder: "Seer til Pacten Ps: 74 c.v: 20", og det henviser til Davids salme 74: "For landets mørke er fuldt af stønnen ... " Foran præsten knæler en kvinde, medens en kriger stikker sit sværd i en drage. Hvem er præsten, negeren, krigeren og kvinderne her i Hunstrup? Vi ved det faktisk ikke, men kan gætte på, at præsten er Christen Øland, der var præst i Hunstrup på den tid, da maleriet blev udført.

Iflg. Johannesevangeliet blev korsfæstelsen overværet af Jesu moder Maria, Maria Magdalene og Johannes. Den smerte og sorg, de oplevede ved at se sønnen og vennen blive korsfæstet, gengives i kunsten med en fremstilling, der kaldes pietà (italiensk for medfølelse).

Den ældste fremstilling, vi har af pietà i Thy, findes på den sengotiske altertavle i Ræhr. Figurerne er enkle og uden større dramatik. I midten ses jomfru Maria med sin døde søn, og hun omgives af Johannes og Maria Magdalene. En mere dramatisk fremstilling fra barokken findes i Hørdum Kirke, dog ikke i selve kirken, men i tårnrummet, hvor maleriet er ved at forfalde af mangel på vedligeholdelse.

Pietà på den sengotiske altertavle i Ræhr Kirke fra omkring 1500. Relieffet findes på altertavlens højre sidefløj. Relieffet viser jomfru Maria med sin døde søn, omgivet af Johannes til venstre og Maria Magdalene til højre for os.

Påskemorgen i Nors

Påskesøndag med Kristi opstandelse er den store højtidsdag i den kristne kirke. Der er mange gengivelser af opstandelsen fra renæssancen og barokken i egnens kirker, men her vil vi blot se på en altertavle fra 1800-tallet i Nors og to nye udsmykninger i Grurup og Lodbjerg Kirke.

Maleriet på altertavlen i Nors er udført af A. Dorph i 1883. Stilen er en fortsættelse af klassicismen, hvor man søgte tilbage til de græsk-romerske stilformer, men man taler nu om historicismen, dvs. den periode af kunsthistorien, der også henter inspiration fra andre perioder end antikken. Selve maleriet af den opstandne Kristus ligger i forlængelse af den klassicisme, vi bl.a. kender fra Bertel Thorvaldsen. Figuren er afklaret og afspejler den opfattelse af antikkens kunst, som herskede omkring 1800. Hjelmen på jorden til venstre foran graven fortæller, at de romerske soldater, der skulle vogte graven, er faldet i søvn. Det er rammen omkring maleriet, der er typisk for historicismen. Nu er det ikke længere græske søjler som i renæssancen og klassicismen, der danner forbillede, men søjlerne med deres terningkapitæler (topstykker) er inspireret af den romanske arkitektur, sådan som den kan ses i Sjørring og Vestervig.

Fra Nors vil vi tage sydpå til kirkerne i Grurup og Lodbjerg. Begge har en enkel altertavle med træværk fra renæssancen; begge har fået ny udsmykning inden for de allerseneste år.

Altertavlen i Grurup Kirke er en trefløjet lutheransk fløjaltertavle fra omkring 1600. I 2007 fik den ny udsmykning, udført af kunstneren Mogens Hoff. I venstre sidefløj ses kvinderne ved graven, i midten ser vi den tomme grav og den engel, som iflg. Matthæusevangeliet kap. 28 fortalte kvinderne, at Kristus var opstået fra de døde. I forgrunden ligger et par sovende romerske soldater; i højre sidefløj ses endnu en soldat, der sover ved foden af et gammelt oliventræ.

Lodbjerg Kirke har en tilsvarende altertavle, men det er dog kun midterpartiets træværk, der er fra renæssancen. Her ses - som i så mange andre kirker i Thy - et maleri af den sidste nadver, der er udført af Jens Jensen Thrane i begyndelsen af 1700-tallet. De to sidefløje er derimod udført af kunstneren Maja Lisa Engelhardt i 2008. Har man vanskeligt ved at se, hvad de forestiller, er der hjælp at hente i det lille hæfte om kirken, som blev udgivet af Ørum-Lodbjerg Menighedsråd i 2009. Her læser man, at venstre sidefløj viser skyggen af den døde Kristus og højre sidefløj lyset af den opstandne Kristus.

De to sidefløje kan forekomme tunge i forhold til den spinkle renæssanceramme omkring Thranes maleri, men alterpartiet skal ses som en del af hele kirkerummet med dets lyse inventar og nye udsmykning på prædikestolen, som også er udført af Maja Lisa Engelhardt.

Kristus som korslam i Lild

Romansk korslam på østmuren af Lild Kirke.

Lad os afrunde denne vandring gennem egnens kirker med at besøge Lild Kirke, som ligger i det nordlige Thy, der retteligen bør kaldes Vester Hanherred. Her er der i østmuren et romansk relief med et korslam, som stammer fra den nærliggende Tømmerby Kirke, hvor det oprindeligt har siddet over den nu blændede syddør.

Medens mange billeder af påsken - måske med undtagelse af Maja Lisa Engelhardts i Lodbjerg - er umiddelbart forståelige, kræver korslammet en forklaring. Den findes i begyndelsen af Johannesevangeliet, hvor Johannes Døberen ved synet af Jesus udbryder: "Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd ...". Korslammet, der rummer det centrale budskab i evangeliet, er det ældste kristne motiv i Thy.

På denne vandring har vi set en halv snes eksempler på kunst i egnens kirker. Tager man ud i landskabet her til foråret, venter der den interesserede mange flere oplevelser. Blot skal man vide, at det sædvanligvis er bedst at besøge kirkerne på hverdage i gravernes arbejdstid.

Litteratur: Charlotte Boje H. Andersen, Else Bisgaard, Henrik Bolt-Jørgensen og Jytte Nielsen, Kirkerne i Thy, Museet for Thy og Vester Hanherred 2009.

Dette opslag er en lettere bearbejdning af en artikel i Thisted Dagblad, der blev bragt palmesøndag 2010 under overskriften "Påsken i kirkerne i Thy".

BJ / 2010