Helten Odysseus

Iliaden og Odysseen

Helten Odysseus er en af de mange græske helte, der deltog i kampene ved Troja under kong Agamemnons ledelse. Disse kampe, der varede 10 år, er skildret i et stort epos, heltedigt, ved navn Iliaden, som man gerne tilskriver skjalden Homer.

Samme Homer siges at have digtet om Odysseus’ 10 år lange og besværlige hjemrejse efter Trojas indtagelse i et digt, som kaldes Odysseen. Selv om Iliaden og Odysseen måske er digtet af samme skjald, er der dog væsentlige forskelle i tema og stemning.

Iliaden er en dyster beretning om ære og hævn med fokus på helten Akilleus. I begyndelsen af Iliaden krænker grækernes overkonge Agamemnon krigeren Akilleus ved at fratage ham hans krigsbytte, en dejlig pige ved navn Briseis. Siden bliver Akilleus’ bedste ven Patroklos dræbt af trojaneren Hektor.

Iliaden er en beretning om, hvorledes en enkelt vild kriger bliver vred - først på sine egne og derpå på fjenden - og siden forsones. Iliaden slutter med, at Akilleus opgiver sin vrede, efter at kong Agamemnon har givet ham fuld oprejsning, og efter at Akilleus selv har dræbt Hektor og således hævnet drabet på vennen Patroklos.

Som tilhører til beretningen ved man, at Akilleus selv skal dø, ramt af en pil i hælen, inden Troja indtages af de andre grækere.

Gudinden Athene med skjold i venstre hånd og hjælm på hovedet. I højre hånd har hun holdt en lanse, grækernes vigtigste angrebsvåben. Figuren, som er udført i marmor fra øen Paros omkring 510 f. Kr., har været en del af en større tempeldekoration på øen Ægina. Den har siddet i gavlfeltet, hvor Athene var omgivet af grækere i kamp mod trojanere. Athenefiguren måler 1,68 m i højden. Staatliche Antikensammlungen und Glyptothek, München.

Odysseens tema

Medens temaet for Iliaden er vrede og hævn, er temaet for Odysseen helten Odysseus’ længsel efter at gense hjemlandet Ithaka, hustruen Penelope og sønnen Telemakos.

Odysseus, der var konge på øen Ithaka, deltog som så mange andre græske konger i belejringen og indtagelsen af Troja, men på grund af havguden Poseidons vrede blev hans hjemkomst forsinket med 10 år. Således var han i alt hjemmefra i 20 år. Poseidon var vred, fordi Odysseus tidligt på hjemrejsen havde været nødt til blinde den rå og vilde kyklop Polyfem, der uheldigvis var søn af havguden Poseidon.

Odysseus og hans venner blinder kyklopen Polyfem. Denne begivenhed fik katastrofale følger for Odysseus, da Polyfem var søn af havguden Poseidon. Græsk vase fra Caere i Etrurien fra ca. 540 f. Kr.

Hjemme ventede hustruen Penelope og den unge søn Telemakos, medens en flok skamløse bejlere, der alle ønskede at ægte Penelope, åd den mad og drak den vin, der tilhørte Odysseus.

Kun ved snilde var det lykkedes Penelope at udsætte det bryllup, som bejlerne ville tvinge hende til. For at udsætte brylluppet sagde hun, at hun først var var nødt til at væve et ligklæde til Odysseus’ gamle fader Laertes. Men det tog sin tid, for om natten optrævlede hun det, hun havde vævet om dagen.

Odysseens komposition

Homer begynder sin beretning med at fortælle, at helten Odysseus allerede har været hjemmefra i næsten 20 år og nu holdes fanget på en fjern ø hos en gudinde ved navn Kalypso. Situationen på Ithaka er kritisk, og selv hustruen Penelope er ved at opgive håbet om at gense sin ægtemand.

Gudinden Athene, der som gudinde for krig og klogskab har stor sympati for Odysseus, overtaler derfor Zeus til at iværksætte hjemkomsten. Zeus sender Hermes ned til Kalypso med besked om, at hun skal frigive sin elskede Odysseus.

Odysseus sejler derpå hjemad, men Poseidon, der hader Odysseus, får øje på båden og splitter den ad på samme måde, som en håndfuld tørre avner spredes for vinden.

Ved et mirakel lykkes det imidlertid Odysseus at komme levende i land på fajakernes ø Skeria, hvor han næste morgen findes på stranden af den kloge og kønne prinsesse Nausikaa. Hun fører ham hjem til forældrene på slottet, kong Alkinoos og dronning Arete.

Alkinoos modtager Odysseus med stor venlighed og lover at hjælpe med den videre hjemrejse. Inden de skilles, opfordres Odysseus til at fortælle, hvem han er, og hvad han har oplevet. Den opfordring bliver begyndelsen til beretningen om Odysseus' eventyr.

Odysseus' oplevelser

Efter afrejsen fra Troja – fortæller Odysseus – kom han og hans folk først til lotofagerne, der havde en særlig frugt ved navn lotus, som fik en til at glemme alt. Her galdt det blot om at forhindre folkene i at spise den farlige frugt og om at komme videre.

Derefter kom Odysseus og hans folk til de vilde og enøjede kæmper, der kaldes kykloper. Her blev han og 12 venner spærret inde i den grusomme kyklop Polyfems hule. Først efter at Polyfem havde spist halvdelen af vennerne, lykkedes det Odysseus og de overlevende at blinde kæmpen og derpå flygte ud af hulen og ned til kysten, hvor de øvrige kammerater ventede.

Men Polyfem var ikke en tilfældig kyklop, han var søn af havguden Poseidon. Da Polyfem derfor opdagede, at han var blevet narret af Odysseus, bad han Poseidon straffe Odysseus. Det var således Poseidons vrede, der var den væsentligste grund til den sene hjemkomst.

Odysseus og hans venner i færd med at slippe ud af kyklopens hule. Til venstre anes indgangen til kyklopens hule, træet bag vædderen viser, at vi er ude i det fri, og under vædderen har Odysseus gemt sig. For den blinde kyklop havde sat sig i hulens åbning, hvor han følte på alle fårene for at sikre sig, at kun fårene kom ud, men han var ikke klog nok til at forstå, at man kan gemme sig under et får. Netop historien om kyklopen viser, at selv brutale kæmper kan overvindes, blot man bruger list og snilde. Udsnit af græsk vase (en lekyth) fra omkring 540 f. Kr. Nationalmuseet i København. Foto: Lennart Larsen.

Efter besøget hos Polyfem sejlede Odysseus videre til heksen Kirke. Hun forvandlede Odysseus' venner til svin, men blev straks tvunget til at ophæve fortryllelsen. Odysseus boede nu henved et år hos Kirke, med hvem han delte både bord og seng.

Efter besøget hos Kirke kom Odysseus til Hades, Dødsriget, hvor han genså sin gamle moder, der var død af længsel efter sønnen. I Hades mødte Odysseus også grækernes anfører ved Troja, Agamemnon, der var blevet dræbt af hustruen Klytaimnestra og dennes elsker Aigisthos lige efter hjemkomsten fra Troja.

Inden Odysseus forlod Hades, fik han øje på kongerne Tantalos og Sisyfos, der begge straffes til evig tid for deres forbrydelser. Tantalos, der havde forsøgt at servere sin søn som mad for guderne, står i en sø, og ovenover hænger en gren med modne frugter. Men vandet falder, når han bøjer sig for at drikke, og grenen svipper op, når han rækker efter frugterne, så han er dømt til evig sult og tørst. Sisyfos, der havde forsøgt at snyde Døden, ruller en stor sten op ad en bakke, og det arbejde bliver han aldrig færdig med.

Efter besøget i Hades sejlede Odysseus forbi sirenerne, halvt kvinder og halvt fugle, der med deres sang lokker søfolk ind på undersøiske skær, så de forliser og knuses mod klipperne.

Sirene af kalksten fra omkrig 550 f. Kr. Sirenen har kvindehoved og fuglekrop, og hun holder en lyre (strengeinstrument) i sin venstre hånd. En sirene er et mytisk væsen, som med strengespil og sang lokker sømænd ind på livsfarlige skær og klipperev. I overført forstand er sirenen et billede på enhver lokkende kvinde, der fører mænd i fordærv. Ny Carlsberg Glyptotek, København.

Efter flere oplevelser og tabet af alle vennerne drev Odysseus i land hos gudinden Kalypso, hvor han holdtes tilbage de følgende 7 år, indtil guderne besluttede hans hjemkomst.

Da Odysseus har endt sin beretning hos fajakerne, udruster de et skib, der bringer ham hjem til Ithaka i løbet af natten. Men inden han kan forenes med Penelope, venter det store opgør med bejlerne. Derom handler sidste halvdel af Odysseen.

Den virkelige kyklop

Det er med god grund, at beretningen om kyklopen, Kirke og sirenerne har fængslet unge og gamle gennem mere end 2.500 år, for disse eventyr indeholder nogle almene træk, der er hævet over tid og sted.

Kyklopen er selvfølgelig et fantasivæsen, men han er også et billede på en rå og stupid bisse, der ikke kan se en sag fra flere sider, det er jo derfor han er enøjet. Sådanne bisser er skræmmende virkelighed til alle tider.

Det samme gælder sirenerne. De er et billede på forførende kvinder, der lokker naive mænd i fordærv og derpå forsvinder i den blå luft; det er grunden til, at de kan flyve. Eventyrets figurer hører således ikke hjemme i den fysiske verden, men i sindets verden, hvor de er symboler (billeder) på noget, vi alle kender fra egne oplevelser.

Odysseus som dannelsesideal

Når beretningen om Odysseus er blevet til en af de store og populære myter i europæisk kultur, skyldes det ikke, at der måske engang har været en konge ved navn Odysseus, men at Odysseus tillægges en række egenskaber, der sædvanligvis anses for værdifulde i vor kulturkreds.

Odysseus er handlekraftig og udadvendt, han er nysgerrig og dristig, men næsten aldrig dristigere, end at han kan overskue konsekvenserne af sine handlinger. Han tænker, før han taler, og han kan belægge sine ord. Han kan ikke alene føre et sværd, han kan også håndtere et stykke almindeligt værktøj som hammer og mejsel.

Odysseus er venlig mod de svage i samfundet, medens de frække overklassebørn, bejlerne, bliver sat effektivt på plads. Og selv om gudinden Kalypso lovede ham evig ungdom, hvis han blev hos hende, foretrak han at komme hjem til sønnen, hustruen og fædrelandet.

Netop her er vi fremme ved Odysseens gennemgående tema: frygten for at blive en fremmed og ønsket om at fastholde sine rødder, sin identitet. Hertil kommer ønsket om at sikre sig et eftermæle, og i den homeriske verden gøres det alene gennem ry og slægt.

Odysseus er kommet hjem forklædt som tigger. Den trofaste og gamle amme Eurykleia har netop genkendt Odysseus på et ar, han fik som barn under en jagt. Odysseus byder hende tie, for tiden er endnu ikke til at røbe tiggerens sande identitet. Til venstre i baggrunden græmmes Penelope, der har opgivet alt håb om at gense sin kære ægtemand. Maleri af C. W. Eckersberg (1783-1853).

Oversættelser til dansk

Odysseen er ligesom Iliaden blevet oversat og gendigtet mange gange på dansk, men følgende tre oversættelser hæver sig over de øvrige:

• Homers Odyssee. Oversat af Christian Wilster. Førsteudgave 1837, optrykt på Museum Tusculanums Forlag, København, i i 1979 og senere. Oversættelsen kan virke gammeldags, men den er flot og genial. Denne oversættelse er klassikeren blandt de danske Homeroversættelser.
• Homers Odyssè. På dansk af Otto Steen Due. Med illustrationer af Peter Brandes. Gyldendal 2002. Der er tale om en vellykket og moderne oversættelse, der dog mangler lidt af den poetiske kraft, der kendetegner Wilsters oversættelse fra 1837.
• Homer Odysseen. Oversat af Otto Gelsted. Illustreret af Axel Salto. Første udgave 1954 (?), genoptrykt mange gange sidenhen. Medens både Christian Wilster og Otto Steen Due er poetiske gengivelser, er Gelsteds oversættelse på prosa, og den følger ikke originalen vers for vers. Der er tale om en gendigtning, ikke en egentlig oversættelse. Denne oversættelse imødekommer de læsere, der endnu ikke har forudsætninger nok til at kunne læse og forstå de to førstnævnte oversættelser.

BJ / 2010