|
Indhold og formål
I græsk går vi til kulturens rødder i
oldtidens Grækenland. Sammen undersøger vi, hvorden
videnskaberne, filosofien og demokratiet opstod i netop
denne del af verden. Vi følger de store linjer gennem
historien fra oldtid til nutid, fra Odysseus og Sokrates til
os selv i dag. Netop ved at studere historien kan nan blive
klogere på sig selv og sin samtid. Det er i faget græsk, der sættes fokus på
baggrunden for den moderne kultur og de moderne sprog.
 |
I græsk følger vi
de store linjer gennem historien fra oldtid til
nutid, fra Odysseus og Sokrates til os selv i dag.
Netop ved at studere historien kan man blive klogere
på sig selv og sin samtid. |
Fagets tekster
I græsk vil du møde nogle af
de store forfattere, der har præget den europæiske og danske
kultur. Nogle læses på græsk, andre i dansk oversættelse.
I fællesskab udvælges der tekster, som er
vigtige, fordi de bidrager til det historiske overblik,
eller fordi de har et budskab, som det er værd at lytte til
i dag. Eller ganske enkelt fordi de er spændende.
Du vil møde helte som Akilleus og Odysseus
under læsningen af Iliaden og Odysseen. Vi vil læse et eller
flere dramaer, f.eks. tragedien om Ødipus, der var ramt af
en ond skæbne, han ikke kunne undgå, men måtte lære at
affinde sig med.
I 3.g læser vi, hvad filosoffen Platon
kan fortælle om hans ældre ven Sokrates. Det er disse to
personligheder, Sokrates (469-399 f.Kr.) og Platon (427-348
f.Kr.), der som de første begyndte på systematiske
overvejelser over, hvad der er godt og forkert, og hvad der
er virkelig lykke for et menneske. De diskussioner, som
Sokrates førte med sine venner for mere end 2.400 år siden,
er stadig aktuelle.
Fagets kerneperiode er 500-350 f.Kr., men
græsk var det centrale kultursprog gennem hele oldtiden.
Derfor er også Det Nye Testamente og andre kristne tekster
skrevet på græsk. Derfor er det nærliggende også at læse en
kristen tekst på græsk, f.eks. beretningen om Jesu fødsel
hos evangelisten Lukas. Sidder man med originalteksten og
ikke blot en moderne oversættelse, kommer man tæt på
begivenhederne dengang.
Det græske sprog
Græsk er et indoeuropæisk sprog i lighed
med dansk, engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, russisk
og persisk. Af gode grunde (tidsmæssige og geografiske)
ligner græsk dog mest latin. Ordenes bøjninger har klare
paralleller, og anvendelsen af kasus svarer til den brug, du
måske allerede kender fra latin.
Netop fordi sprogene har mange fællestræk,
støtter undervisningen i de to sprog hinanden. Og da vor
kultur har rødder i både Hellas og Rom, vil du med tiden få
indgående kendskab til fremmedordene på de moderne sprog.
Mange konkrete fremmedord, f.eks. akvarium, pedal, tavle,
mur, har en latinsk oprindelse, medens fremmedord indenfor
videnskab, filosofi, politik, teologi og litteratur ofte er
af græsk oprindelse. Det gælder ordene astronomi, etik,
drama, demokrati, evangelium, fysik og matematik.
Arkæologi og kunst
 |
| Diskoskasteren. Nyere kopi i
Botanisk Have i København efter græsk bronzeoriginal
fra o. 440 f. Kr. |
Grækerne var ikke alene banebrydende
indenfor videnskab, filosofi og litteratur, men også inden
for kunsten. Det menneskeideal, man møder i litteraturen,
genfindes også i den græske skulptur, arkitektur og
malerkunst.
Som i mange andre sammenhænge er grækerne
også på det kunstneriske område blevet inspireret af
ægypterne, men det er grækerne, der for alvor sætter
mennesket i centrum.
Samtidig med at vi følger den
kunsthistoriske udvikling, vil vi også overveje de
sammenhænge, der kan være mellem et samfunds indretning,
dets normer og dets kunst. Forudsætningen for en skulptur
som "Diskoskasteren" skal findes i et demokratisk samfund,
der har en "sund sjæl i et sundt legeme" som sit ideal. Og
en figur som "Venus fra Cyrene" ville næppe være mulig i
stærkt religiøse og totalitære samfund.
Under gennemgangen af græsk skulptur og
arkitektur vil vi også undersøge, hvorledes romerne overtog
den græske kunst, og hvorledes senere perioder som
renæssance, barok, klassicisme og nyere tid forholder sig
til forbillederne fra oldtiden.
Således vil kunsten komplettere det
kulturhistoriske overblik, som er et af de væsentlige formål
med undervisningen i græsk og latin.
Klassisksproglig studieretning
Netop fordi fagene græsk og latin
supplerer hinanden og tilsammen giver det store
kulturhistoriske og sproghistoriske overblik, er fagene på
det høje A-niveau bundet til hinanden. I mange år kaldte man
kombinationen af de to sprog for "den gammelsproglige gren"
eller "den klassiske sproglige linje." Siden 2005 taler vi
om den klassisksproglige studieretning.
Du kan læse mere om den klassisksproglge
studieretning ved at klikke på Studieretning oppe i
menubjælken.
|