|
Oldtidskundskab
Oldtidskundskab indgår i faget græsk. Men
af hensyn til de elever, der ikke har valgt græsk, er
oldtidskundskab fællesfag i det almene gymnasium. Og
oldtidskundskab er valgfag på HF.
Grækerne og romerne
I oldtidskundskab møder man som elev på
gymnasiet de grækere og romere, der lagde det første
grundlag for senere dansk og europæisk kultur.
De fleste har allerede hørt om heltene
Akilleus og Odysseus og guderne Afrodite og Zeus. Men det er
i faget oldtidskundskab, at man får rigtig besked om sådanne
helte og guder.
Her vil man møde helten Akilleus, som kun
kunne såres et sted, det sted, som stadig er opkaldt efter
ham, nemlig i akilles-senen. Du vil høre om borgen Troja,
der var uindtagelig, men hvis indbyggere ikke kunne
gennemskue den trojanske hest, der var en krigslist.
Dette fortæller Homer i et stort
heltedigt, der hedder Iliaden. I et andet heltedigt,
Odysseen, berettes eventyret om helten Odysseus og hans
farefulde rejse fra Troja til hjemmet på Ithaka. På rejsen
møder han både enøjede brutale kæmper og lokkende sirener. I
kraft af medfødt snilde og styrke kan helten Odysseus dog
klarer alle farerne.
|
Portræt af den græske filosof Aristoteles (384 f.Kr.
- 322 f.Kr.). Sammen med Platon (427-348 f. Kr.)
regnes han for en af dem, der har haft størst
indflydelse på den vestlige verdens tanker. Kopi i
marmor efter græsk original fra omkring 300 f. Kr.
Ny Carlsberg Glyptotek. |
 |
Samtidig med at nogle grækere fortalte
eventyr om helte og guder, var der andre, der begyndte at
forklare verden rationelt, dvs. ved hjælp af fornuft og ikke
troen på guder. På den måde begyndte også vore videnskaber,
matematikken og fysikken, hos oldtidens grækere.
Omkring 500 f.Kr. fik Athen som den første
stat i verden et egentligt demokrati, dvs. den styreform,
hvor tingene afgøres efter åben debat med en afstemning,
hvor det alene er antallet af stemmer, der er afgørende for
byens love.
I forlængelse af videnskabernes fremskridt
og demokratiets udvikling begyndte filosofferne Sokrates
(469-399 f.Kr.) og Platon (427-348 f.Kr.) at stille kritiske
spørgsmål til samfundsudviklingen og videnskaberne. Derved
grundlagde de moralfilosofien, dvs. læren om godt og
forkert.
Parallelt med udviklingen af de litterære
genrer var grækerne også banebrydende inden for arkitektur
og skulptur. Grækerne begyndte omkring 625 f.Kr. på at lave
skulpturer af mennesker, der lignede ægypternes kunst, men i
løbet af 150 år frigjorde grækerne sig fra forbilledet og
nåede frem til en naturalistisk gengivelse af mennesket.
Romerne danner et mellemled mellem
grækerne og det senere Europa. Derfor indgår der også
romerske forfattere og monumenter i faget olditdskundskab.
 |
| Nymfen Ekko, der ikke kunne
tale som andre, men blot gentage de sidste ord,
andre sagde, var betaget af den smukke Narcissus,
men hendes kærlighed forblev ubesvaret. For han
søgte verdens smukkeste person. På billedet har
Narcissus fundet, det han søgte, sig selv i et
spejlbillede på vandets overflade. Han er så
betaget, at han ikke kan bevægede sig, men langsomt
forvandles til en blomst. Samtidig svinder Ekko ind
og mistede sin skikkelse; tilbage er kun skovens
ekko. Historien om Narcissus er digtet af den
romerske digter Ovid (43 f. Kr. - 18 e. Kr.) på
baggrunden af ældre græsk digtning. I dag bruger vi
stadig hans navn i ordet "narcissisme", der
betegtner en utrolig selvoptagehed. Maleri af J. W.
Waterhouse, 1903. |
Metode og formål
I faget oldtidskundskab undervises der på
dokumentarisk grundlag. Det er alene grækernes og romernes
egne tekster (i dansk oversættelse) og kunstværker, der
danner grundlaget for undervisningen. Du vil således gennem
undervisningen få et begreb om de litterære genrer, dvs.
måder at udtrykke sig på. Såvel epos (heltedigt), det
lyriske digt, tragedien, komedien, historieskrivningen,
retstalen, og den filosofiske dialog er genrer, som grækerne
har grundlagt.
Hvad grækerne grundlagde inden for kunst,
litteratur, filosofi og videnskab, blev overtaget af
romerne, der havde deres storhedstid i perioden 0-180 e.Kr.
Under renæssancen (1400-1600) og i
oplysningstiden (1750-1850) blev Europa grebet af fornyet
interesse for grækerne og romerne, der således har
inspireret europæerne gennem store dele af historien.
Oldtidskundskab giver en kulturel
baggrundsviden, der er vedkommende, og som samtidig sætter
dansk og europæisk kultur ind i en større sammenhæng. Denne
viden er i sig selv interessant, men den er også en stor
fordel ved videregående studier, der næsten alle har deres
udgangspunkt i oldtidens græsk-romerske verden.
 |
| Gavlrelief på Danske Banks
hovedsæde i København fra sidst i 1800-tallet.
Banken hed oprindeligt Landsmandsbanken. Til venstre
ses det danske landbrug i skikkelse af en ung
kvinde, der rækker kornneg frem mod handelsguden
Merkur (= banken), medens visdommens gudinde Athene
holder sit skjold beskyttende over samarbejdet
mellem landbrug og bank. Sådanne relieffer fra 1700-
og 1800-tallet, der benytter den græske mytologi,
kan ses overalt i den vestlige verden. |
BJ / 2010
|