Almen sprogforståelse med latin

En virkelig nyskabelse

Almen sprogforståelse er en af gymnasiereformens nyskabelser. Nu skal alle elever have en generel indføring i det, som er fælles for de sprog, de møder i gymnasiet.

Almen sprogforståelse er placeret i grundforløbet, dvs. det første halve år i 1.g. På Thisted Gymnasium varetages undervisningen af 3 lærere i hver klasse, en dansklærer, en lærer i moderne fremmedsprog samt en latinlærer. Det er disse læreres fælles opgave at give eleverne en viden og metode, som kan bidrage til, at de med tiden bliver bevidste brugere af deres modersmål, af moderne fremmedsprog samt af de fagsprog / videnskabssprog, som de møder i gymnasiet og siden på universitetet.

Billedet til højre, der viser en dactylorhiza maculata, er fra botanikkens verden, hvor fagsproget i lighed med andre videnskaber fortsat er latin. Ordret oversat betyder dactylorhiza maculata en plettet plante med en fingerformet rod.

Desuden skal undervisningen i almen sprogforståelse tjene som basis for det endelige valg af studieretning. Det valg finder først sted i december måned.

Sprogets fælles elementer

Gennem undervisningen vil du som elev erfare, at såvel det danske sprog som andre europæiske sprog har en række fællestræk. Og det endda på flere niveauer.

Det første niveau er selve ordene. Jo mere man trænger ind i ordenes verden, desto tydeligere bliver det, at de europæiske sprog er beslægtede.

Arveord

Man skelner mellem arveord, låneord og fremmedord. Arveordene udgør en stor fælles glosemasse, som de europæiske sprog (med undtagelse af finsk og ungarsk) har fra et fællessprog for 5.000 år siden. Dette gamle fællessprog, som kaldes indo-europæisk, da det også danner baggrund for en række indiske sprog, er på grund af folkevandringer blevet udspaltet i en række sprogfamilier, herunder den germanske, som bl.a. dansk, tysk og engelsk tilhører. Typiske arveord er fod, hoved, fader, moder, datter, en, to, tre osv.

Fremmedord og låneord

Såvel fremmeord som låneord er ord, der optages fra et andet sprog. Forskellen er blot, at fremmedordene stadig forekommer fremmede, medens låneordene er blevet så tilslidte, at de forekommer os at være danske.

Langt størstedelen af de europæiske fremmedord kommer fra græsk og latin. Indenfor videnskaberne er det især græske ord, vi bruger, medens mere praktiske fænomener betegnes med fremmedord af latinsk oprindelse.

Denne fordeling skyldes den historiske kendsgerning, at det var grækerne, der grundlagde en stor del af vore videnskaber. Af typiske fremmedord af græsk oprindelse kan nævnes biologi, filosofi, matematik, monoteisme, politologi, polyteisme og teologi.

Derimod er mere praktisk betonede ord som akvarium, akvadukt, audiens, auditorium, laboratorium, pedal, social og vision af latinsk oprindelse.

Som eksempler på et låneord, dvs. tilslidte fremmedord, kan nævnes præst og kirke, der begge virker meget danske, men som ikke desto mindre kommer af græsk presbyteros (den ældre) og kyriake (Herrens hus). Sproget græsk var netop det sprog, som blev anvendt i de første kristne menigheder. Kirken her på billedet er Nørhaa Kirke i Midtthy.

Latin er ikke alene videnskabens, men også teologiens sprog, som det fremgår af prædikestolen i Thisted Kirke.

Kasusbrug og ordstilling

De enkelte ord danner først en samlet mening, når de sættes sammen på en bestemt måde. Således skal enhver sætning have et verballed (udsagnsled) og et subjekt (grundled). Hvad angår substantiverne (navneordene) og adjektiverne (tillægsordene), havde de indoeupæiske sprog oprindeligt 8 kasus (nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ, separativ, lokativ og instrumentalis). Udviklingen har dog bevæget sig bort fra de 8 kasus over mod færre eller ingen kasus og samtidig en mere bunden ordstilling.

Sociolinguistik, sprogbrug, genrer

Medens det typisk vil være latinlæreren, der varetager sproghistorien, vil dansklæreren fokusere på genrer og sprogbrug, herunder sociolinguistikken. Der er dog ikke vandtætte skodder mellem de tre læreres undervisning. Latinlæreren vil også kunne vise prøver på genrer, der har deres rødder i oldtidens græsk-romerske litteratur.

Sprog er mere end ord

Tanker om godt og ondt, idealer om skønt og grimt, udtrykkes ikke alene gennem ord, men også gennem nonverbale udtryk som billedkunst, skulptur og arkitektur. Også her er nutiden omgivet af oldtidens grækere og romere. Det viser sig tydeligt på en vandring gennem gågaden i en by som Thisted. Kongeguden Zeus og handelsguden Hermes ser ned på os fra den gamle Thisted Bank. Afrodite står med sit håndklæde ved Kystvejen, doriske og joniske stilelementer samt romerske buer og pompejanske frugtranker dukker frem på bygning efter bygning.

Sprog- og kulturhistorie

Sproget, ikke alene det enkelte talte sprog, men også genrer, billedkunst og arkitektur, er som alt andet et resultat af en historisk proces. En historie, der er dansk, men som vi også deler med hele den vestlige verden. En historie, hvis rødder er plantet i antikkens Hellas og Rom.

Konklusion

Det er følgelig latinlærerens opgave at bidrage til at gøre eleven til en bevidst sprogbruger. Det gælder især i forhold til de fagsprog, som eleverne vil møde i løbet af deres gymnasietid og senere på universitetet.

Men sproget kan ikke adskilles fra sit indhold. For at eleverne kan få en første introduktion til vor kulturs rødder i oldtidens Hellas og Rom, skal der også læses (lettere) latinske tekster i grundforløbet.

Formålet med latin i almen sprogforståelse er at give eleverne en nøgle til sprog- og kulturhistorien og derved også skabe en interesse for og glæde ved den meget væsentlige del af humaniora, der har sit udspring i oldtidens Hellas og Rom.

BJ/2010