Latin i gymnasiet

Indhold og formål

Latin er det sprog, som oldtidens romere anvendte, og som også blev anvendt i en stor del af Europa i de århundreder, der fulgte efter Kristi fødsel.

Latin er også det sprog, som man efter oldtiden anvendte som internationalt sprog i Europa i de perioder, der hedder middelalder og renæssance. Derfor er alle de europæiske sprog (f.eks. dansk, engelsk, italiensk, fransk, spansk) stærkt præget af latin.

Gennem latinundervisningen får du derfor kendskab til baggrunden for de forskellige moderne sprog, og samtidig får du en solid viden om almen grammatik, dvs. regler for sprogenes anvendelse.

Sprog har altid et indhold, og gennem de latinske tekster møder man de romere, der beherskede det meste af Europa på Kristi tid. Du får viden om, hvorledes romerne levede og tænkte, og på den måde vil du ikke alene blive klogere på fortiden, men også på nutiden, da du får et grundlag at sammenligne vor egen tid med.

Hvorfor sproget hedder latin og ikke "romersk" eller "romansk"? Det kunne sproget også have heddet, men man har valgt at give romernes sprog navn efter det område, hvor Rom ligger, og det område hedder Latium.

Udtrykket "romanske sprog" anvendes ikke om latin, men om de sprog, der er en direkte videreudvikling af latin. Det drejer sig om sprogene fransk, spansk, portugisisk, italiensk og rumænsk.

På vandring gennem oldtidens Pompeji.

Latin på A niveau

Fagets kerne ligger i perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Det var i løbet af de 200 år, at romerne var på deres kulturelle højdepunkt. Samtidig med den voksende velstand begyndte adskillige romerne at tænke dybere over tilværelsens mening.

Blandt væsentlige forfattere i perioden kan nævnes filosoffen Seneca (1-65 e.Kr.), der i sine skrifter forsøger at indkredse, hvad det er, der gør livet meningsfuldt. Er det penge og karriere, der gør menneskene lykkelige? Eller er lykken at leve et liv til gavn for andre? Det er nogle af de spørgsmål, han forsøger at besvare i sine filosofiske skrifter.

Det er også på den tid, at kristendommen vokser frem som svar på nogle nye religiøse behov. Det er derfor nærliggende at læse den dagbog, som martyren Perpetua skrev under sit fængselsophold omkring 200 e.Kr. Her får man besked om livet og tankerne hos de mennesker, der valgte at gå i døden for deres kristne tro, noget, der fik de romerske myndigheder til at ryste på hovedet.

Dette er et par eksempler. I alt vil der gennem de 2 år være tid til at fordybe sig i 7-9 centrale forfatterskaber. Der vil herunder være mulighed for at inddrage latinske forfattere fra senere perioder i undervisningen, f.eks. fra middelalderen og renæssancen.

Undervisningen suppleres med kunst og arkæologi.

Tilsammen vil de enkelte områder af faget give en grundlæggende viden om europæisk kulturhistorie, herunder især om humanismen og kristendommen, en viden, du vil have stor nytte af ved senere universitetsstudier.

Forholdet mellem græsk og latin

Romernes sprog og kultur bygger på det grundlag, grækerne havde lagt allerede fra begyndelsen af det 6. årh. f. Kr. Derfor bliver mange fænomener – sproglige som kulturelle –- først rigtigt forståelige, når faget latin kombineres med faget græsk. Den klassisksproglige studieretning er derfor præget af et tæt samarbejde mellem undervisningen i græsk og latin, således at undervisningen på denne studieretning udgør en samlet helhed. 

Om faget græsk kan der læses mere under dette fags Indhold og formål.

Man kan læse om B- og C-niveau under Læreplaner.