Forside   Græsk   Latin   Studieretning   Kunst & arkæologi   Sprog & kultur   Middelalder   Lærere   Studenter   Link   Redaktion   Copyright

De klassiske fag på Thisted Gymnasium og HF
 

Klassisksproglig studieretning

 

På vej mod videregående uddannelse
Gymnasiet danner bro mellem grundskolen og de videregående uddannelser, som fører til varige job. Blandt dem kan nævnes advokat, arkæolog, dommer, dyrlæge, forfatter, ingeniør, læge, lærer, præst, psykolog og sygeplejerske.

Tre hovedområder
Gymnasiets fag kan inddeles i tre hovedområder:

  • Naturvidenskab (fysik, kemi, biologi, geografi)
  • Samfundsvidenskab (samfundsfag, erhvervsøkonomi)
  • Humaniora (græsk, latin, moderne sprog, historie, musik)

Naturvidenskab og samfundsvidenskab
Naturvidenskaberne undersøger det, der kan måles og vejes, og man anvender ofte forsøg i undervisningen. Samfundsvidenskaberne sætter fokus på de økonomiske og politiske forhold, og fokus er mere på grupper end det enkelte menneske.

Humaniora
Humaniora er en betegnelse, der dækker forskellige studier og fag, men fælles for dem alle er følgende fire dimensioner: sprog, historie, æstetik og etik. Humaniora sætter fokus på mennesket som et sprogligt og historisk væsen. Græsk og latin er centrale fag i humaniora.

Græsk og latin

Sproglig dimension
Kendskabet til græsk og latin giver en nøgle til at forstå sammenhængen mellem de forskellige moderne sprog. Næsten alle fremmedord (f.eks. demokrati, filosofi, fysik, økologi) er af græsk / latinsk oprindelse. Men endnu vigtigere er det, at græsk og latin åbner for nogle af vor kulturs grundlæggende forfattere. Man kan blot tænke på Homer og hans heltedigte om Akilleus og Odysseus, Platons bøger om vennen og filosoffen Sokrates og evangelisternes beretninger om Jesus, som er skrevne på græsk.

Historisk dimension
Læsningen af de græske og latinske forfattere giver historisk overblik fra oldtid til nutid. Teksterne læses i en historisk sammenhæng gennem inddragelse af arkæologiske udgravninger. Derved får man ikke alene et overblik, men også en kritisk sans, for nu har man noget, man kan sammenligne sig selv og sin egen tid med.

Æstetik = kunst og fantasi
Æstetik er et spørgsmål om kunst og fantasi. Centralt i undervisningen står de litterære tekster. Vi læser Homers eventyrlige beretninger om guder og helte, der stadig er en kilde til inspiration for kunstnere og filmproducenter. Ved siden af teksterne og sproget sættes der også fokus på kunsten, dvs. på skulpturer, malerier og arkitektur. Den græske og romerske kunst har inspireret senere dansk og europæisk kunst. Der er meget stof til fantasien gemt i grækernes og romernes tekster og kunst.

Etik
Etikken rejser spørgmål om rigtigt og forkert, om ondt og godt. Er demokratiet altid den bedste styreform? Er alle mennesker lige meget værd? Hvad gør et menneske lykkeligt? At rage til sig eller gøre noget for andre? Sådanne og tilsvarende spørgsmål rejses og besvares af bl.a. grækeren Platon og romeren Seneca. Begge filosoffer indgår med vægt i undervisningen på den klassisksproglige studieretning.

Valgmuligheder
På den klassisksproglige studieretning kan du få op til 5 fag på det høje A-niveau. Det forudsætter, at man foruden græsk og latin vælger fransk eller spansk som begyndersprog. Denne kombination betyder, at du ikke skal løfte et naturvidenskabeligt fag til B-niveau, men at du får mest mulig sprog og historie.
Vælges tysk som fortsættersprog, afsluttes dette fag på B-niveau. Samtidig skal man have et naturvidenskabeligt fag (f.eks. fysik, kemi eller geografi) på B-niveau. Dette valg giver lidt mindre sprog og lidt mere naturvidenskab.

Efter studentereksamen

Gennem græsk og latin får du en baggrundsviden, der ikke forældes fra dag til dag. Arbejdet med sprogene, teksterne, kunsten og arkæologien giver en arbejdsmetode, der er til stor nytte ved videregående uddannelser.

Klassisksproglige studenter vælger ofte samme uddannelser som andre studenter. Der er en naturlig interesse for uddannelser, hvor man har særlig glæde af sin sproglige og kulturhistoriske viden, f.eks. uddannelser indenfor teologi og humaniora ( f.eks. antropologi, arkæologi, dansk, etnologi, filosofi, fransk, græsk, historie, italiensk, japansk, kunsthistorie, latin, multimediekundskab, religionsvidenskab og spansk). Men også medicin, jura og statskundskab er studier, der vælges af klassiksproglige studenter.

Der er desuden en del klassisksproglige studenter, der vælger en mellemlang videregående uddannelse, f.eks. bibliotekar, lærer, sygeplejerske eller fysioterapeut. Hertil kommer klassisksproglige studenter, der vælger ganske utraditionelle job inden for mode, teater og film.

Fælles for dem alle er, at de gennem undervisningen i græsk og latin har fået en sproglig og historisk viden, de ikke havde i forvejen, men som giver et overblik, der kan sætte vor egen tid og vor eget sprog ind i en større sammenhæng.

Studieparate studenter

Klassisksproglige studenter har ry for at være godt forberedt til videregående uddannelser. Det fremgår af artiklen "Studieparate studenter". Artiklen er skrevet af Jakob Lange, der i en årrække var chef for den koordinerede tilmelding og studiechef ved København Universitet. Artiklen kan ses ved at klikke på Studieparate Studenter.

Artiklen blev bragt i skriftet "Levende ord: græsk, latin, oldtidskundskab", udgivet af Klassikerforeningen 2003 under redaktion af Henrik Bolt-Jørgensen, Ivar Gjørup, Susanne Høeg, Finn Jorsal, Knud Erik Staugaard og Chr. Gorm Tortzen.


BJ / 2010