Biologi A – Kemi B – Idræt B

Denne studieretning er for dig, der

  • Har en generel interesse for naturvidenskab og for idræt
  • Gerne vil opnå en bred viden indenfor områderne natur, miljø og sundhed
  • Vil gå på en studieretning med Biologi A, Kemi B og ”noget ekstra”
  • Brænder for sport, og gerne vil lære mere om hvordan kroppen fungerer og hvordan man skal træne
  • Synes det er spændende, at lave målinger og forsøg og udtænke egne eksperimenter
  • Holder af naturen, og gerne vil lave undersøgelser ude i Nationalparken
  • Vil være del af et unikt og innovativt studie- og udeskolemiljø omkring gymnasiets feltstation Skovly i Vilsbøl Klitplantage.
  • Er en aktiv og nysgerrig person, som har mod på at prøve nye spændende idrætsgrene
  • Foretrækker at der er en direkte forbindelse mellem teoretisk viden og den praktiske anvendelse
  • Drømmer om en fremtid indenfor idræt, sundhed eller det medicinske område
  • Vil bidrage til at løse fremtidens globale udfordringer, indenfor fx naturbevarelse, fødevareforsyning og sygdomsbekæmpelse.
Skovly Thisted Gymnasium

Der er muligheder

Hvis du vælger studieretningen med Biologi A, Kemi B og Idræt B, så får du en bred uddannelse, og kan yderligere tilpasse din uddannelse efter din egen personlige smag gennem fire valg. Du skal vælge et kreativt fag, et 2. fremmedsprog foruden engelsk, som er obligatorisk, og opgradere et fag (matematik, engelsk, kemi eller evt tysk), fra B- til A-niveau. Desuden har du et valgfrit fag på C-niveau, fx naturgeografi eller psykologi. Hvis du vælger at opgradere matematik fra B- til A-niveau så giver denne studieretning adgang til stort set alle uddannelsesmuligheder.

Ministeriet har udviklet programmet “Adgangskortet”, der giver mulighed for at se, hvilke uddannelser, man får adgang til med de forskellige studieretninger.
I nedenstående link har vi anført de adgangsgivende studieretningsfag der er i denne studieretning.
Desuden skal der vælges et af de sprog, som Thisted Gymnasium udbyder – se den skematiske oversigt ovenfor. Den skematiske oversigt viser også, om der vil være mulighed for at vælge andre adgangsgivende fag i studieretningen. Vær opmærksom på, at de fag, der fremgår af Adgangskortet, ikke nødvendigvis er udbudt på Thisted Gymnasium.
Klik her og se, hvilke videregående uddannelser denne studieretning giver adgang til på Adgangskortet på ug.dk